Kalvebod Slaget   

Den 24. august blev løjtnant C. Wulff beordret til Kalveboderne med 3 fartøjer. Han førte selv kommandoen over kanonbåden Nakskov, imedens løjtnant Spärck førte kommandoen over en karronadebarkasse og løjtnant Zeuthen over en kanonjolle. Om dagen fulgte Kallebodsdivisionen englænderne opmærksomt for med skyts at hindre deres arbejde, imedens patruljer blev udsendt om natten; Wulff rekogniserede nær kysten. Seks dage før var briggen 'Mercurius' blevet placeret ud for Langebro med navigationsdirektøren, Kaptajn Wleugel, som chef og med et frivilligt mandskab af styrmænd og andre. Placeringen skyldtes at fjenden var gået i land.

Ved Gl. Pesthus var fjenden den 25. ved at opstille et batteri som Kallebodsdivisionen beskød. Det var til et så stort besvær for englænderne at Gambier næste dag beordrede 'Bonetta's Captain Phillips til at undersøge området med en fladbåd, der var taget fra danskerne og armeret med to lange 18 punds kanoner, for at se om en fælles operation med hæren kunne etableres. Imidlertid blev det engelske batteri færdigt om morgenen den 27. på trods af den danske divisions ild hele natten; divisionen blev herefter udsat for et langvarigt og ødelæggende bombardement fra flere 18 eller 24 punds kanoner. Wulff havde beordret at Spärck med karronadebarkassen skulle lægge sig så nær batteriet som muligt for at "dens skud kunne gøre effekt, ligesom Zeuthens kanonjolle blev "vel placeret". Nakskov var derimod ikke i stand til at komme nærmere da vandet var for lavt. Da Zeuthen blev dræbt i begyndelsen af slaget, overgav Wulff kommandoen over kanonjollen til en styrmand der var udsendt med en barkasse fra 'Mercurius' for at levere yderligere ammunition. Kadet Bull overtog herefter kommandoen over 'Mercurius' barkasse, men efter halvanden times hård kamp meldte han at karronadens donkraft var gået i stykker. Wulff beordrede da besætningen, der var på 15 mand, at bruge "stilholt og kile" (en ældre måde at indstille karronaden på). Efter yderligere en halv times kamp måtte Bull ro væk pga. for mange sårede. Chefen på karronadebarkassen, løjtnant Spärck, trak sig samtidig tilbage af mangel på ammunition. Wulff bedømte da at også  kanonjollen skulle lægge sig uden for skud. Da 'Nakskovs' kanon til bagbord herefter brød sammen, affyrede Wulff de sidste skud, hvorefter også han gav ordre til tilbagetrækning. Under denne manøvre gik hans kanonbåd imidlertid på grund, men overbevist om at fjenden ikke kunne få den flot, forlod han den med sit mandskab. Grundstødningen havde gjort 'Nakskov' til et godt mål for fjenden, så adskillige af mandskabet blev såret, heriblandt Wulff selv, og 1 blev dræbt. Senere blev kanonbåden trukket flot og bragt ind til reparation.

Næste dag blev kanonjollen og karronadebarkassen atter placeret i Kalveboderne nu under løjtnant Spärcks kommando med støtte fra et færdiggjort dansk batteri ved Tømmerpladsen der holdt det engelske batteri i skak.